Q8 e-tron fås som S Line, Sportback og ekstra sporty SQ8
Audi Q8 e-tron fås som S Line, der er en udstyrsvariant, som byder på sporty detaljer som også større fælge som standard. Derudover kan du få den Sportback, der er Audis mere sporty model med en mere skrående bagende. Her når rækkevidden helt op til 592 km med et batteri på 114 kWh. Den er også med quattro firehjulstræk, ligesom den kan fås som S Line.
Skal du virkelig have performance, så er det i stedet SQ8 e-tron, du skal kigge på. Her har Audi haft fokus på dynamik, adræthed og vejgreb, og topmodellen har hele tre elmotorer, der samlet yder 503 hk. Den kan accelerere fra 0-100 km/t på blot 4,5 sekunder og har en rækkevidde på 454 km. Også her kan du vælge en sportback-udgave, der giver en rækkevidde op til 468 km.