Drivlinje
Toyota bZ4X Touring med op til 591 km rækkevidde
Toyota bZ4X Touring fås med enten forhjulstræk eller firehjulstræk. Begge drivlinjer benytter det samme batteri på 71 kWh netto, men adskiller sig i effekt, rækkevidde og trækevne.
Active Tech 4x2 har en elmotor på 165 kW, svarende til 224 hk. Den har en WLTP-rækkevidde på op til 591 km. Denne udgave er relevant til dig, der prioriterer den længste rækkevidde til pendling, kundebesøg og længere ture.
Active Tech og Executive 4x4 har to elmotorer og en samlet ydelse på 280 kW, svarende til 380 hk. Active Tech har en rækkevidde på op til 528 km, mens Executive er opgivet til 520 km. Vælges Executive med 20-tommer hjul, er rækkevidden op til 479 km. Firehjulstrækket giver samtidig ekstra trækkraft på glatte og løse underlag.
Alle versioner kan DC-oplade med op til 150 kW, og en ladetid fra 10 til 80 procent på cirka 28 minutter. Active Tech har 11 kW AC-opladning og en opgivet ladetid fra 10 til 100 procent på cirka syv timer. Executive har en 22 kW AC-lader, der reducerer den tilsvarende ladetid til cirka 3,5 timer.