Kunde Og Sælger Udveksler Nøgler

Når leasingbilen skal afleveres

Er leasingaftalen ved at udløbe? Vi giver dig besked om, hvad der skal ske med leasingbilen, når den skal afleveres.

Udløb af leasingaftale

Når du privatleaser en bil hos os, afleveres bilen tilbage til os, når leasingaftalen udløber, og du skal ikke tænke på at sælge bilen videre, eller hvilken værdi bilen har nu. Det kaldes operationel leasing. 

Er leasingaftalen ved at udløbe, kontakter vi dig, så du ved, hvor og hvornår bilen skal afleveres. Bilen bliver gennemgået af en uvildig, og her opgøres eventuelle skader eller ridser, som skal udbedres for din regning. Der bliver naturligvis taget højde for bilens alder i den gennemgang. Har du kørt mere end angivet, bliver der også afregnet for det. Men ellers er der ikke mere, du skal tænke over i forhold til bilen.

Vi giver dig gerne et tilbud på en ny leasingaftale, uanset om det er samme bil, du ønsker eller måske en anden størrelse.

 

Sådan foregår aflevering af leasingbilen

Vi kontakter dig, når vi nærmer os leasingaftalens udløb. Når vi har fået bilen, bliver den sendt til en uvildig gennemgang. Her vurderes det, om bilens stand er, som man kan forvente i forhold til bilens alder. Det vil sige, at almindeligt slid ikke betragtes som noget, der skal udbedres, men større ridser, buler og andre skader skal. 

Udbedring af eventuelle skader er for din regning. Vi kontakter dig selvfølgelig, hvis der er noget, der skal udbedres. Er der kørt mere end angivet i leasingaftalen, afregnes det også. 

Ford Kuga 2020 1600 3C

Kan aftalen forlænges?

Aftalen kan ikke forlænges, men vi tilbyder gerne en tilsvarende bil på en ny leasingaftale.

 

Kan jeg købe bilen?

Du kan desværre ikke købe bilen, når din leasingperiode udløber. Har du lyst til at købe en bil i stedet for at lease endnu en, så står vores salgskonsulenter klar til at hjælpe dig.